Arv og testamente

Ingen bryder sig om at tænke på, hvad der sker, hvis ulykken rammer os. Derfor undlader nogle helt at tage stilling til, hvad der skal ske med formue, pension og virksomhed senere i livet, og det er en dårlig beslutning.

Ofte rammer arvelovens regler ikke plet i forhold til de familiekonstruktioner, vi kender i dag. Dette medfører nogle gange, at arven ikke går til den eller dem, du ønsker. Hvis du ikke opretter testamente, er det arvelovens regler om arveklasser, der bestemmer, hvem der arver efter dig, når du dør.

Hvem går arven til?

Efterlader du ingen børn eller ægtefælle, deles din arv mellem dine forældre, søskende, halvsøskende eller dine søskendes børn.

Har du hverken søskende eller søskendebørn, arver dine morbrødre, farbrødre, mostre og fastre dig. Har du ingen arvinger, arver staten det hele.

Tag stilling før det er for sent

Sørger du ikke for at tage stilling til dine forhold i tide, kan alt ende anderledes end du har forestillet og ønsket dig. Det kan skabe splid og konflikt mellem de involverede parter, og det er derfor vigtigt, at du får nedskrevet dine ønsker i tide.

Nogle emner, du kan overveje er fx samlivsoverenskomster, ægtepagt og testamenter. Og så er der stort set altid en god grund til at få rådgivning om, hvad arvelovens regler betyder for din egen og familiens situation.

Ændring af arvens fordeling kræver et testamente

Vil du ændre arvens fordeling efter dig i forhold til arvelovens regler, skal du oprette et testamente.

Udover selve arvens fordeling kan der være mange andre grunde til at oprette testamente, fx oprettelse af særeje via testamente, gravstedsbestemmelse, børnetestamente og andet af hensyn til arveafgiften m.m.

 

Advokatsekretær Joan Lorentz Mohr

JOAN LAURENTZ MOHR

Advokatsekretær

T: +45 7634 1727
Mail: jlm@advokatkhl.dk